FIngerprint Cards

FIngerprint Cards

onsdag 25 november 2015

Kineserne kommer

Huawei satser alt på at få en større del af det europæiske marked - medicinen er bedre telefoner og mindre snak om billige modeller

Du kan helt sikkert ikke sige navnet rigtigt: Huawei ('wah-way').
Ekstra Bladet måtte i hvert fald øve os under en lang tur, der i sidste uge bragte os til Kina.
Målet var et besøg hos den kinesiske mobilproducent, der viste både sin produktion (meget mere om den senere, red.) og den 11.000-mand store udviklingsafdeling i Shenzhen og Shanghai frem.
Det er blandt andet produkter som dette kombinerede smartwatch og Bluetooth-headset - kaldet Smartband B2 - som Huawei har brugt sin store innovationsafdeling til at udvikle. (Foto: Huawei)Det er blandt andet produkter som dette kombinerede smartwatch og Bluetooth-headset - kaldet Smartband B2 - som Huawei har brugt sin store innovationsafdeling til at udvikle. (Foto: Huawei) 
Sydeuropa elsker Huawei
Med flere end 170.000 mand i sin arbejdsstyrke er det ikke ambitionerne eller troen på sig selv, som Huawei mangler. 
Firmaet sidder i dag på 10 procent af verdensmarkedet for mobiltelefoner - og er den største spiller på det kinesiske hjemmemarked. 
Og hvis du tror, at den næste jagtmark bliver USA, tager du fejl:
- Vores mål er Europa, siger Kevin Ho, der er præsident for mobil divisionen hos Huawei til Ekstra Bladet.
- Lige nu går det bedst i Spanien, Italien, Belgien og Portugal, hvor vi har en solid del af markedet for mellem- og topklassen af mobiltelefoner.
De største på mobilmarkedet
Samsung: 28,3 procent af verdensmarkedet
Apple: 11,8 procent af verdensmarkedet
Huawei: 9,7 procent af verdensmarkedet
OPPO: 5,3 procent af verdensmarkedet
Xiaomi: 5,2 procent af verdensmarkedet
Lenovo: 3,9 procent af verdensmarkedet
Microsoft: 2,6 procent af verdensmarkedet
LG: 2,6 procent af verdensmarkedet
Opgjort september 2015
Vil overleve på kvalitet 
Danmark og Norden er et af de europæiske markeder, som Kevin Ho har en særlig forventning til. 
Og medicinen bliver dyrere og bedre telefoner:
- Vi vil ikke være kendt for at lave billige eller mange telefoner.
- I stedet satser vi på de dyrere telefoner og en kvalitet, der matcher den, som fx Samsung og Apple leverer.
For at nå målet bruger Huawei i dag 10 procent af alle indtægter til at forske og udvikle nye produkter.
Her er Huawei størst i EU
Spanien: 34,8 procent af middel/luksus - og 12,4 procent procent af alt salg i landet
Italien: 24,6 procent af middel/luksus - og 10,6 procent procent af alt salg i landet
Belgien: 18,9 procent af middel/luksus - og 11,7 procent procent af alt salg i landet
Portugal: 18,8 procent af middel/luksus - og 10,6 procent procent af alt salg i landet
Kilde: GFK. Middel/luksus er telefoner i prislaget 400-500 euro.
Satser på Android
Vejen til forbrugernes hjerter er også, at det kinesiske firma benhårdt satser på samarbejdet med Google:
- Android er vores platform. 
- Og den har vi ingen planer om at skifte ud, forsikrer Kevin Ho.
Ekstra Bladet var inviteret til Kina af 'wah-way' Danmark.

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar